Lone Allison

Som spirituel guide, lysarbejder, energiarbejder, healer og aktivator er jeg dedikeret til at højne bevidsthed og bidrage til at frigøre kærlighed, frihed, fred, power, visdom, glæde, lykke og overflod for mennesker på jorden.

Jeg ser at menneskeheden bevæger sig mere og mere derhen og vi er her alle med et potentiale, for at bidrage til det, på hver vores unikke måde.

Jeg brænder for at hjælpe mennesker, med at få øje på deres fantastiske potentialer og med at hjælpe dem til at hjælpe sig selv, så de kan udfolde det og manifestere drømmene – gøre dem til virkelighed.

Du er her for at leve dit potentiale og din drøm

Og når du udfolder dit potentiale og manifesterer din drøm, bidrager du også til verdens potentiale om fred, kærlighed, frihed og overflod til mennesker. Sandheden er, at verden ikke kan opnå sit potentiale, før du træder ind i dit.

Min historie

Siden jeg var ganske ung har jeg oplevet angst på daglig basis. En form for præstationsangst eller socialangst, når jeg var sammen med andre end de nærmeste.

Det har gjort, at hverdagen har krævet ekstreme mængder af energi, for jeg har samtidig haft – og har stadig, et drive for at udvikle mig. Min sjæl vil rigtig gerne ekspandere og have mig et vist sted hen, så jeg har udfordret min angst og gjort de ting jeg var drevet imod.

Jeg har altid været guide for mennesker, oprindeligt som socialrådgiver både i kommunalt og privat virksomhedsregi, senere psykoterapeutisk og med årene mere og mere spirituelt og jeg udfordrede især angsten som uddannelsesleder i en større virksomhed, der arbejder med personlig udvikling.

Men da jeg som Neo feng shui rådgiver startede min egen første business i 2016, var jeg blokeret, jeg kunne ikke længere tvinge mig gennem angsten. Jeg elskede at indrette mine kunders hjem og virksomheder, men det at stå frem på SOME og sælge mine ydelser, var en udfordring jeg ikke kunne komme igennem ved egen kraft.

Jeg kæmpede faktisk i årevis, for jeg vidste at jeg SKULLE. Jeg mærkede at jeg VILLE og jeg TROEDE PÅ at jeg kunne. Men overspringshandlinger og en stædig holden fast i, at jeg ville gøre alting selv og alene, holdt mig effektivt fra det, som jeg på samme tid frygtede og mærkede et enormt drive og kald imod.

Der er en mening med alting og som vores Sjæls Plan tydeliggør, ligger der i den største udfordring, også den største gave. For mit vedkommende var meningen (blandt andet), at jeg skulle gøre det, jeg VIRKELIG drømte om siden 2011, hvor jeg fik en åbenbaring som viste, at jeg skulle videregive visdommen om Manifestation.

Jeg fandt ud af, at jeg kunne manifestere (læs tiltrække/skabe på magisk vis) ting, mennesker, omstændigheder og tilstande. Jeg opdagede at mine kræfter er så store, at det er ubegribeligt og kun kan forstås, når man har accepteret universets lov om ubegrænsede muligheder. Alt ER muligt og det er op til os hver især, at mærke hvad vi vil dedikere os til.

Jeg ejer mit ansvar og arbejder kun for det højeste og bedste. Manifestationer skal leve op til etiske regler om, at vi ikke må tage noget fra nogen eller skabe noget, som på nogen måde kan være skadeligt. Selvfølgelig manifesterer jeg mindre ting, som er goder for mit liv, skønne oplevelser og ting jeg ønsker mig, herunder min drømmebolig, hvor jeg stadig bor – et helt vidunderligt sted. 

Ikke mindst mit bidrag til udvikling på jorden og vejen ind i min drøm, som universet viste mig i 2020 og det var her, jeg byggede ovenpå mine uddannelser med Thetahealing, Shamanisme og Soulreadings.

Der er igen kommet flow i mit liv og min drøm, om at videregive visdommen om Manifestation er blevet til virkelighed i kombination med mit sjælskald om, at hjælpe mennesker til at finde og virkeliggøre deres potentialer, som jeg har arbejdet for siden jeg var ganske ung.

Jeg har lært at vi ikke kan vinde kampen imod egoets frygt og begrænsende overbevisninger uden, at gå bagom og jeg har lært, at det alt sammen i virkeligheden er illusioner, for sandheden er, at vi alle er powerfuld kærlighed og at vi med lidt hjælp, kan realisere vores potentialer.

Det gør mig lykkelig, at vise mennesker deres smukke sjæls plan og mærke lykken lyse i dem. Det gør mig lykkelig og taknemmelig, at være kanal for universet til mennesker og at bidrage til at manifestere kærlighed, frihed, fred og overflod på jorden. Det gør mig ovenud lykkelig, at lyse og være det, jeg er her for.

Det gør mig simpelthen så lykkelig og taknemmelig, at mærke mine to voksne sønner trives, at mærke hvor meget kærlighed de har og at de forfølger deres drømme. Det gør mig lykkelig, at leve med naturen, jeg kunne aldrig leve uden og det gør mig lykkelig og taknemmelig, at have så vidunderlige mennesker i mit liv, som støtter og tror på mig.

Lone Allison

Potentiale og Manifestations Mentor

Scroll to Top

Har du spørgsmål?

Skriv til mig, og jeg vender tilbage hurtigst muligt!