Alle sessioner foregår online

Om mig

Jeg brænder for at hjælpe mennesker, med at få øje på deres fantastiske potentialer

Som spirituel guide, lysarbejder, energiarbejder, healer og aktivator er jeg dedikeret til at højne bevidsthed og bidrage til at frigøre kærlighed, frihed, fred, power, visdom, glæde, lykke og overflod for mennesker på jorden.

Min historie

Siden jeg var ganske ung har jeg oplevet angst på daglig basis. En form for præstationsangst eller socialangst, når jeg var sammen med andre end de nærmeste.

Det har gjort, at hverdagen har krævet ekstreme mængder af energi, for jeg har samtidig haft – og har stadig, et drive for at udvikle mig. Min sjæl vil rigtig gerne ekspandere og have mig et vist sted hen, så jeg har udfordret min angst og gjort de ting jeg var drevet imod.

Jeg har altid været guide for mennesker, oprindeligt som socialrådgiver både i kommunalt og privat virksomhedsregi. Senere som kunstterapeut og act-terapeut og med årene mere og mere spirituelt og jeg udfordrede især angsten som uddannelsesleder i en større virksomhed, der arbejder med personlig udvikling.

Men da jeg som Neo feng shui rådgiver startede min egen første business i 2016, var jeg blokeret, jeg kunne ikke længere tvinge mig gennem angsten og stå frem på sociale medier som var min største frygt.

Jeg kæmpede faktisk i årevis, med overspringshandlinger og gåen i ring som er helt typiske mønstre vores ubevidste bruger til at holde os fra det vi længes efter. Ikke for at sabotere os, men for at beskytte os. Og det holdt også effektivt mig fra det, som jeg på samme tid frygtede og mærkede drive og kald imod.

Mønstrene udspiller sig forskelligt for os hver især og vi kan se dem i vores Sjæls Plan. Her kan vi også se hvilke gaver der ligger under de mønstre og vi kan se, at des større udfordringen er, jo større er også potentialet. For mit vedkommende handlede det også om at gøre det, som jeg virkelig drømte om siden 2011, hvor jeg fik en åbenbaring der viste, at jeg skulle videregive visdommen om Manifestation.

I det arbejde er det bekræftet for mig at alt ER muligt og det er op til os hver især, at mærke hvad vi vil dedikere os til.

Det er blevet til en række forskellige manifestationskurser og workshops som nu kan tilgås direkte via produkter. Det har været så vidunderligt og givende at videregive magien og opleve hvordan de skønneste mennesker, som finder vej til mig, transformerer og manifesterer i deres liv.

Potentiale og Manifestations Mentor

Siden 2020 har min vej ført mig videre gennem Thetahealing, Shamanisme og Sjælslæsninger. Mit arbejde har ført mig dybt ind i den ældgamle visdom om sjælens plan, kanaliseret af Moses, som rummer svarene på det individuelle livsformål og tager os ind i en dyb forståelse af, hvilke potentialer der ligger gemt i de udfordringer vi oplever i livet – helt unikt for hver eneste af os.

Det har gjort, at der er kommet mere flow i mit eget liv – også begrundet i arbejdet med healing og min egen sjælsplan, som har lært mig, at vi ikke kan vinde kampen imod egoets frygt og begrænsende overbevisninger uden, at gå bagom. Men når vi vælger det og ser den utroligt smukke sandhed, som vi rummer hver især og går ind og healer og forløser os selv, kan vi gøre det, som vi længes efter og opfylde vores egen sjæls plan med vores eget liv og opleve den glæde, frihed og kærlighed som vi drømmer om, fordi det bliver muligt, at leve autentisk og udleve gaverne og potentialerne i det daglige liv.

Jeg er i 2024 blevet guidet til at videregive visdommen, hvor jeg udover undervisning i de 22 sjælskoder, kanaliserer healing og forløsning af de programmer, overbevisninger og traumer som gør, at vi lever i begrænsende mønstre og smerte. Og derpå kanaliserer aktiveringer af potentialerne, så de kan udfoldes i livet for den enkelte.

Det er så smukt og meningsfuldt et arbejde som fortsat foregår hver onsdag på livekald med deltagerne på ABUNDANCE – Din Sandhed (kurset er åbent for optag og al materiale ligger online til benyttelse).

Kontakt mig i dag

Vil du vide mere?

Ring til mig på telefon +45 30 13 43 16 eller send en mail til mail@loneallison.dk . Jeg besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Privatliv
Allison Golden
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.